29/04/2026
Her aftenen før vinduerne kommer i, så sidder jeg og tænker på alt, hvad der skete den 2. marts og dagene frem til i dag.
Og min største følelse er taknemmelighed ❤️
I de første dage efter indbruddet blev vi beriget med kager, for mange kom ind med en “medlidenhedskage”. Tusind tak! At spise kage til frokost gør bare dagen lidt sjovere. 😍
Og så de mange, mange folk, der lige stak hovedet ind med en medfølende og opmuntrende kommentar. Tusind tak! En tung tankebyrde er så meget lettere, når man kan mærke, at omverdenen kærer sig ❤️
At vores kunder ikke glemte os, selvom det var helt umuligt at se, om vi havde det, der stod på ønskelisten, gør, at vores skønne butik åbner i morgen med nye vinduer. Tusind, tusind tak! ❤️
Alt ovenstående er grunden til, at vi holder “Facade-fest” på lørdag. Vi kunne også kalde det “tak for hjælpen fest”, for det hele er er til ære for jer. ❤️
Fra klokken 10 er der kaffe og brunsviger fra Vesterports Bageri
Fra klokken 12 er der vin og lækre laksehapsere fra Norddisk
Hele lørdag giver vi 25% på alle smykker i butikken - og gratis batteriskift!
Vi håber, at mange af jer vil lægge vejen forbi Mellemgade 7, hvor alle os i Faaborgs ældste butik står klar til at servicere jer og sige tusind, tusind tak ❤️